• DK
  • GB

Pressemeddelelse:


Pajo-Bolte A/S og Schröders industrial products ApS indgår strategisk distributionsaftale


Pajo-Bolte, som med udgangspunkt fra virksomhedens adresse i Hobro siden 1992 har forsynet den danske fremstillings og
konstruktions industri med befæstelses, har med virkning fra 1. september indgået en strategisk distributionsaftale med det
Roskilde baserede tekniske handelshus Schröders industrial products Eftf. (S-I-P)


Aftalen betyder, at Pajo-Bolte fremover, skal fungere som eksklusiv distributør for S-I-P’s kendte brands indenfor blindnitter
og blindnitteteknologi: GOEBEL og GESIPA.


Salgs og markedsdirektør Keld Andersen - Pajo-Bolte udtaler:


”Hos Pajo-Bolte har vi et konstant fokus på at udvikle vores forretning, og at etablere forretningsområder, som kan skabe
synergier med vores øvrige kerneforretning. Når vi vælger at gå ind i noget, så gør vi det helhjertet, og vi mener at tiden er
rigtig til at se i retning af blindnitter og montageløsninger, og det gør vi med en markant udvidelse af vores sortiment.”


Med tilgangen til de to brands, vil Pajo-Bolte fremover tilbyde kunderne blindnitter fra GESIPA, GOEBEL, samt SARIV, hvilket
samlet giver kunderne adgang til et meget bredt sortiment, bestående af mere en 1500 unikke produkter – ”og vi har det
hele på lager i Hobro, det er sådan vi gør hos Pajo-Bolte understreger Keld Andersen”


”I samarbejdet med S-I-P, har vi fundet et team af dedikerede specialister med stor teknisk kompetence, så vi bliver i stand
til at rådgive vores kunder om blindnitteteknik og montageværktøjer. Dette, i kombination med vores stærke lager og
velfungerende logistik og dag-til dag, gør at vi i samarbejdet kan tilbyde vores kunder værdiskabelse i deres dagligdag.”


Søren Lindquist - Schröders Industrial Products Eftf. ( SIP) udtaler:


“Pajo-Bolte har den fornødne vilje, og evne, til at formidle og distribuere GESIPA og GOEBEL’s produkter bredt ud i industrien
og den tekniske faghandel. Vi føler os særdeles godt tilpas og fortrolige med samarbejdet, og ser frem til i fællesskab at
skabe et suverænt og enestående univers af komponenter til mekanisk sammenføjning.”


Vi vil, sammen med Pajo-Bolte, gøre os umage med at skabe en platform hvor viden, og absolut tilgængelighed, vil gøre det
attraktivt for kunderne at kunne source alt fra et sted.”