CBAM

Vigtig information om Carbon Border Adjustment Mechanism (CBAM)

Overgangsperioden, op til EU’s endelige indførsel af CBAM er nu afsluttet, og CBAM‑reglerne, er nu fuldt implementeret fra 1. januar 2026.

CBAM


Hvad er CBAM?

CBAM er en del af EU’s klimapolitik, og er reelt en ”klimatold”, som EU pålægger de relevante varer (f.eks. stål, aluminium, cement, gødning, elektricitet og brint). CBAM kræver, at EU importører (der importerer mere end 50 tons) rapporterer – og fra 2026 betaler for, de indlejrede CO₂ emissioner i specifikke produkter, der importeres til EU.

Pajo-Bolte vil være forpligtet til at betale CBAM omkostninger på alle varer som er importeret til EU fra januar 2026. CBAM certifikater, som Pajo-Bolte skal købe til dækning af disse emissioner, bliver først tilgængelige fra 2027, men selvom betalingen af certifikater udskydes, opstår omkostningseffekten allerede fra 2026 og skal derfor indregnes i varens pris.

Priserne på CBAM certifikater fastsættes af markedet og kan variere betydeligt.

Pajo-Bolte har allerede haft CBAM deklarationsstatus i flere måneder. Dette er obligatorisk for fortsat at kunne importere til EU - takket være denne status kan vi garantere fuld kontinuitet i vores importaktiviteter, og kan dermed sikre vores kunder en fortsat sikker forsyning af produkter.

Selvom CBAM implementeres fra 2026, er ikke alle detaljer endnu fastlagt fra EU, og dette skaber en vis usikkerhed om den præcise påvirkning af prisniveauet. Vi følger udviklingen tæt, men det er allerede vigtigt at dele de fakta, der er kendt, samt den forventede indvirkning.


Hvad betyder det for Pajo-Bolte ?

  • CBAM omkostninger skal betales fra januar 2026.
  • De endelige værdier til beregning af CBAM omkostninger er endnu ikke fuldstændigt fastlagte - Det er derfor vanskeligt at forudsige den præcise påvirkning på nuværende tidspunkt.
  • Den afledte effekt – varer som Pajo-Bolte køber fra europæiske leverandører (forhandlere) vil blive påvirket indirekte, i det omfang leverandøren har sourcet varerne udenfor EU.
  • De endelige omkostninger pr. ton CO₂ bestemmes af prisen på EU's CO₂-tilladelser/EU-kvoter (CO₂-kvoter). De handles på en markedsplads, som ligner en børs, hvor prisen fastsættes af udbud og efterspørgsel. Det betyder, at prisen svinger fra uge til uge og er vanskelig at forudsige lang tid i forvejen.

Hvorfor er dette relevant for dig?

  • Importerede befæstelseselementer til EU påvirkes af CBAM.
  • CBAM omkostninger vil utvivlsomt påvirke prisen på varerne enten direkte eller indirekte.
  • Produkter med højere CO₂ intensitet – høj vægt/lav værdi, bliver hårdest ramt.
  • Ud over pris vil CO₂ aftryk få stigende betydning i de kommende år.


Pajo-Boltes tilgang

  • Vi er fuldt opmærksomme på CBAM og arbejder aktivt for at sikre compliance.
  • For at minimere de omkostningsstigninger, som CBAM medfører, arbejder Pajo-Bolte aktivt på at finde og udvikle leverandører med lavere CO₂-aftryk. Som en del af vores engagement i Science Based Targets-initiativet (SBTi).
  • Vi er i tæt kontakt med vores leverandører for at sikre en positiv påvirkning som kan motivere dem til at implementere CO₂ reducerende tiltag i deres produktion.
  • CBAM deklarationsstatus er opnået for flere måneder siden, og kontinuitet i forsyningskæden er sikret.
  • Vi følger nøje udviklingen i CBAM beregningsmetoder.
  • Vi vil holde vores kunder løbende informeret, efterhånden som kravene udvides og pris påvirkningen bliver tydeligere.


Mere information om CBAM reguleringen findes på Europa Kommissionens hjemmeside:

Carbon Border Adjustment Mechanism
CBAM Legislation and Guidance

Dag til dag levering

Bestil inden kl. 16 og få afsendt samme dag

(Fredag inden kl. 14.00)

Fantastisk kundeservice

Personlig og faglig rådgivning

24 timers vagttelefon

Vi sidder klar, så du ringer bare!

© 2021 . Alle rettigheder forbeholdes . PAJO-Bolte