Befæstelsesdele
Vi tilbyder fremstilling af kundespecifikke befæstelsesdele i en lang række materialer, herunder stål, rustfrit stål, plast og aluminium. Vores producenter anvender bl.a. koldformning, varmsmedning, støbning og maskinbearbejdning, og vi kan løse selv de mest komplekse opgaver.
Maskinbearbejdning
Vi ved, at behov og krav til kvalitet, geometri og materialer varierer med den enkelte opgave. Vi tilbyder derfor et omfattende udvalg af bearbejdede dele fra højvolumenemner til meget specifikke dele med høj kompleksitet og høje tolerancekrav.
Drejede dele
Ved hjælp af avanceret CNC-teknologi, herunder enkelt- og flerspindel CNC-maskiner samt rundbordsautomater, fremstiller vi et bredt udvalg af drejede dele fra emner med høj volumen til komplekse dele med høje krav til præcision.
Koldformning
Koldformning er en omkostningseffektiv produktionsmetode, der anvendes til store serier. Denne hurtige og bæredygtige proces minimerer materialespild og sikrer ensartet kvalitet. Vi tilbyder et omfattende udvalg af koldformede dele via vores globale leverandørnetværk.
Varmformning
Varmsmedning er ideel til komponenter med høje styrkekrav, særligt i bygge-, bil-, offshore- og landbrugsindustrien. Ofte kombineres processen med efterbearbejdning såsom hærdning og maskinbearbejdning for at opnå de ønskede egenskaber.
Støbte dele
Støbte dele skabes gennem en støbeproces, hvor smeltet metal ved hjælp af højt tryk presses ned i en form. Afhængigt af volumen, materiale og produkttype anvender vi forskellige metoder såsom trykstøbning, sintring og sprøjtestøbning.
Metaldele
Ved hjælp af produktionsmetoder som udstansning, laserskæring, bukning og dybtrækning leverer vi et omfattende udvalg af udstansede metaldele. Disse dele kan fremstilles i en række forskellige materialer – herunder aluminium, messing, kobber, bronze, stål, rustfrit stål og andre metaller.
Magneter
Bufab Group har mange års erfaring med magnetiske produkter. Vi tilbyder et stort udvalg af færdige magneter samt innovative løsninger til at imødekomme kundespecifikke behov. Vores ekspertise omfatter magnetisering, montering, magnetisk limning og forpakning.
Tråd- og wireprodukter
Trådbukning er en fleksibel og præcis produktionsmetode, der gør det muligt at fremstille komplekse emner som fjedre, kroge og grillriste. Vi tilbyder løsninger i forskellige typer stål og metaller, samt med beskyttende belægninger mod kemikalier og anden ekstrem eksponering.
Plastkomponenter
Plastsprøjtestøbning er den førende metode til fremstilling af plastkomponenter i store mængder med høj præcision. Vi tilbyder også plastemner fremstillet ved hjælp af ekstrudering, fræsning, drejning og stansning for at imødekomme specifikke produktkrav.
Vi leverer ikke kun produkter – vi leverer løsninger
Vi tilbyder også at samle og montere dine emner til komplette halvfabrikata, inkl. logistikløsning.
Det reducerer dine direkte og indirekte omkostninger og optimerer din produktion.
Tal med en ekspert
Kontakt os for en uforpligtende snak om, hvordan vi kan hjælpe dig med specialartikler og skræddersyede løsninger til din virksomhed.
John MadsenSales & Business Development |
Benny RodamSales & Business Development |