Når du arbejder med forankring, er det vigtigt at du sikrer, at de optimale betingelser for vedhæftning er til stede – ellers er der stor risiko for at ankeret ikke overholder de angivne udtræksværdier.
Derfor skal du, efter endt boring, altid sikre at borehullet er grundigt rengjort for boremel – dette gøres let ved at anvende børste, og derefter blæse hullet fri med luft, processen gentages flere gange indtil hullet er helt renset.
Herefter kan du trygt montere det anker, som passer bedst til opgaven, ud fra de instruktioner, som er angivet på de respektive datablade.