
Pajo-Bolte A/S, blev etableret i 1992 af Poul Anker Johansen, som en del af PAJO-gruppen, og siden starten, har virksomheden været bygget op om en ægte servicekultur, hvor kunden altid er i centrum.
Selv om vi siden marts 2022 har været en del af BUFAB Group, er det fortsat den stærke lokale forankring og den kultur, som Poul Anker Johansen skabte, der præger dagligdagen - og som sikrer et stærkt værdisæt.
Vi er i dag en moderne virksomhed med godt 60 dygtige medarbejdere, der med know-how og mange års erfaring er klar til at yde en ekstra indsats for at give den bedste vejledning og service.
Vi er certificeret efter DS/EN ISO 9001:2015, hvilket betyder, at vores kunder altid kan regne med, at produkterne lever op til de aftalte kvalitetskrav.
På vores centrallager i Hobro lagerfører vi mere end 25.000 forskellige artikler, og vi er stolte af, at en lang række danske virksomheder har valgt Pajo-Bolte A/S som deres foretrukne samarbejdspartner inden for befæstelse.
Vores effektive logistik og distribution giver, sammen med vores geografiske placering, de bedste muligheder for hurtig og præcis levering - og gør os til et vigtigt led i vores kunders forsyningskæde.

